Mød KLAR TIL STARTs advisory board

22. august 2023

En fælles vision om at skabe et mere inkluderende arbejdsmarked for personer med autisme er fællesnævner for medlemmerne af vores nyoprettede advisory board.

I august kunne vi efter lang tids forberedelse holde det første møde med KLAR TIL STARTs advisory board.
 
Det blev en dag fyldt med inspiration, gode drøftelser og værdifulde idéudvekslinger fra en gruppe interessante og indsigtsfulde personer med en fælles interesse for at skabe bedre jobmuligheder for mennesker med autisme. 
 
– Det er fantastisk at opleve den entusiasme, som deltagerne bringer med sig, samt de spændende perspektiver og inputs, de har til et mere inkluderende fremtidigt arbejdsmarked, siger direktør Britta Bak. 
 
Advisory boardet er oprettet med det formål at være et fagligt uvildigt forum for projektledelsen, hvor KLAR TIL STARTs mål, udfordringer og problemstillinger kan drøftes uformelt i et tværfagligt forum.
 
Medlemmerne er alle udvalgte eksperter inden for deres respektive fagområder, som kan bidrage med forskellige perspektiver på, hvordan vi skaber bedre adgang til det gode arbejdsliv for mennesker med autisme. 

Advisory Boardets medlemmer

Jon Kvist, Professor, Institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet.

Anne Kirstine Cramon, kommunikationsrådgiver, debattør & podcastvært.

Lotte Engbæk Larsen, Branchechef for handel, Dansk Erhverv.

Anne Kirstine Riemann, erhverskvinde, Coach & Business Angel.

Anni Matthiesen, Folketingsmedlem for Venstre, bl.a. Social- & Undervisningsordfører.

Merete Amdisen, borgmester i Ishøj & medlem af Socialdemokratiet.

Kontakt

Morten Wulf

Projektleder