Ring nu

44 32 66 12

Modul 3: Klar til Start Metoden

8. august, 2026

I dette modul bliver du introduceret til det faglige og metodiske fundament, som Klar Til Start arbejder ud fra. Det er en introduktion til de begreber, værktøjer og tilgange du som vejleder kan anvende direkte i dit samarbejde med kandidaten. Modulet kommer ind på følgende: 

  • Relationsarbejde 
  • TEACCH og T-TAP
  • KRAP

Relationsarbejde

Fonden Unges bygger på et fundament af respekt, ressourcetænkning og anerkendelse, samt en grundantagelse om, at mennesker udvikles gennem trygge relationer. I al professionel pædagogisk praksis er personalet tvunget til at forholde sig til den relationelle dimension, dvs. arbejdet med at skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer (Kirkegaard, 2016). At arbejde med sådanne relationer kræver professionel relationskompetence, hvilket indebærer viden om eleven, om pædagogik, om det faglige indhold og ikke mindst om sig selv.

I videoen nedenfor udfoldes begrebet, samt hvad man skal være opmærksom på ift. relationsarbejde med mennesker med autisme.

Pointer om relationsarbejde

  • Relationsarbejde er grundlæggende for alt pædagogisk arbejde
  • Mød den enkelte med nysgerrighed, tålmodighed og et åbent sind
  • Vær nærværende og lyttende over for den unge
  • Brug humor i dit arbejde, men tænk over, at ironi og sarkasme ofte er svært for mennesker med autisme. Hvis du fornemmer, at en joke eller spøg ikke bliver forstået, så italesæt det.
  • Kig bagved den unges adfærd. Hvad prøver de at sige med deres adfærd? Ændring i adfærd kan være en måde at kommunikere på, men som man ikke har sprog for.
  • Tilpas din kommunikation til den enkelte og den specifikke situation.
  • Tænk over dit eget kropssprog og placering i rummet.

TEACCH og T-TAP

Fonden Unges er inspireret af TEACCH-metoden, hvilket kommer til udtryk i vores pædagogiske arbejde både på vores STU, §104-tilbud samt i Klar Til Start.

TEACCH er en forkortelse af Treatment and Education of Autistic and other Communication related Handicapped Children. Det er en specialpædagogisk metode, der er udviklet til arbejdet med mennesker med autisme. 

Nedenfor er en video, der vil introducere dig til TEACCH og T-TAP.

Pointer om TEACCH og T-TAP

  • Visualisering og visuel støtte er centralt i arbejdet med mennesker med autisme
  • Brug individuelle skemaer. Skemaerne skal være visuelle og tilpasset den enkelte.
  • Struktur og forberedelse er vigtigt i arbejdet med mennesker med autisme. Det kan gøres på forskellige måder og med forskellige materialer, men det er vigtigt.
  • Værktøjet ”De 10 H’er”. Brugen af visuelle støttesystemer skaber forudsigelighed og struktur. Detaljegraden i værktøjet er forskelligt fra person til person, ligesom formen (papir, mundtligt, piktogrammer/billeder mm) skal tilpasses personen.

KRAP

KRAP (Kognitiv, Ressourceorienteret, Anerkendende Praksis) er en pædagogisk metode, der arbejder med at skabe trivsel og udvikling hos børn, unge og voksne. Metoden kommer konkret til udtryk gennem en række skemaer og værktøjer, der anvendes til at sætte retning, fastholde faglighed samt dokumentere det pædagogiske arbejde. Mange af værktøjerne vil du kende på forhånd, men nok ikke tænke dem som KRAP-værktøjer. Det er en af styrkerne ved KRAP!

I videoen nedenfor introduceres du til KRAP, som et par af de værktøjer, som vi anvender i Klar Til Start. 

Pointer om KRAP

  • ”Alle gør de bedste de kan”. Det er personalets opgave at skabe rammer og strukturer for eleverne, der kan øge deres motivation, udvikling og give dem nye strategier
  • Anerkendende praksis. Det er centralt i Fonden Unges arbejde, at vi møder eleven med nysgerrighed og anerkendelse.  
  • Positiv konkret handleanvisning. Vores fokus er på at få eleverne til at handle på nye måder gennem nye strategier. Vi arbejder analytisk med elevernes adfærd, og undersøger baggrunden for deres handlinger og tilpasser ændringerne hertil.
  • KRAP-modellerne kan ikke stå alene, men forudsætter en relation til den unge.

Litteratur

Allen, J. G., Fonagy, P., & Bateman, A. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. København: Hans Reitselz Forlag.

Brodersen, P., & Gissel, S. T. (2015). Elevens forudsætninger og lærens differentiering af undervisning. I P. Brodersen, P. F. Laursen, K. Agergaard, N. G. Nielsen, & S. T. Gissel, Effektiv undervisning – Didaktiske nærbilleder fra klasserummet (3 udg., s. 189-212). Hans Reitzels Forlag.

Kirkegaard, P. O. (2016). Specialpædagogiske indsatser – vanskelige relationer i specialpædagogik. I C. Quvang, Specialpædagogik – en introduktion (s. 97-116). Hans Reitzels Forlag.

Klinge, L. (2016). Lærerens relationskompetence er en nødvendig innovativ kompetence. Tidsskrift for Professionsstudier, s. 44-52.

Kyung, M. (2022). Autisme og mentaliseringsbaseret udviklingsstøtte. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 59(2), s. 52-65.

Metner, L., & Bilgrav, P. (2019). KRAP – metoder og redskaber (2. udg.). Dafolo.

Ryhl, C. (2012). Autismespektrumforstyrrelser – et psykologisk overblik. København : Hans Reitzels Forlag.

Rysbjerg, S. (15. september 2025). Teacch-metoden. Hentet 07. juli 2026 fra Center for Autisme: https://centerforautisme.dk/teacch-metoden/

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. (2026). IPS-metoden. Hentet 2. 7 2026 fra STAR: https://star.dk/indsatser/ips/ips-metoden

Tanggaard, L. (2014). Læring i skolen i et socialt og kulturelt perspektiv. I O. Løv, & E. Skibsted, Elevers læring og udvikling (s. 137-148). København: Akademisk Forlag.