Ring nu

44 32 66 12

Modul 2: Viden om autisme

4. september, 2026

Dette modul er en introduktion til autisme. Hvad er autisme? hvordan kommer det til udtryk? Hvilke typiske udfordringer og styrker er der ved en autismediagnose? 

Dette modul er det længste og mest teoretiske. Det er en baggrundsviden, som kan være en hjælp i dit arbejde som vejleder, da det forhåbentlig giver dig en større viden om autisme. 

Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer til indholdet, så er du velkommen til at kontakte Klar Til Start-sekretariatet. 

Kriterierne for en autismediagnose

Intro til diagnosen

Neurotypisk og neurodivergent

Inden for autimeområdet er der en bevægelse væk fra at reducere mennesker til deres diagnose, men derimod med fokus på deres forskellighed, styrker, svagheder og udviklingspotentialer. Det gøres blandt andet gennem begreberne neurodivergent og neurotypisk.

  • Neurodivergent betegner personer, hvis hjerner opfatter, bearbejder og arbejder anderledes end gennemsnittets. Dette kan blandt andet være mennesker med autisme.
  • Neurotypisk betegner personer, hvis hjerner opfatter, bearbejder og arbejder som flertallets, og som mange samfundsmæssige strukturer er opbygget efter.

Skelnen mellem neurotypisk og neurodivergent øger fokus på ressourcer frem for udfordringer, samt bidrager til at forstå diagnoser som en anden måde at være og fungere i verden på. Det medfører en opmærksomhed på, at omgivelserne må indrettes og tilpasses forskellige typer af børn, unge og voksne, frem for at de skal ændres og tilpasses omgivelserne (Nielsen, Ibsen, & Henze-Pedersen, 2023).

Komorbiditet

Komorbiditet betyder, at en person på samme tid har to sygdomme, lidelser eller diagnoser uden at disse i udgangspunkt er forårsaget af hinanden. Inden for autismespektrummet er de typiske komorbide diagnoser (Sørensen, 2024):

  • Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD) (28%)
  • Angst (20%)
  • Søvnforstyrrelse (13%)
  • Adfærdsforstyrrelse (12%)
  • Depression (11%)
  • Obsessive Compulsive Disorder (OCD) (9%)

I forlængelse af spektrum-forståelsen og det individuelle fokus, så er viden om komorbide lidelser vigtigt i forståelsen af og arbejdet med en kandidat. Det er centralt at have et helhedsorienteret perspektiv frem for at se isoleret på autisme, da det vil have indflydelse på kandidaten, dennes styrker og udfordringer og konsekvens heraf, hvordan vi bedst kan hjælpe kandidaten.

Eksekutive funktioner - kroppens kontrolfunktion

Begrebet eksekutive funktioner betegner de mentale færdigheder der styrer adfærd, herunder at tænke fleksibelt, planlægge og tage beslutninger, samt de funktioner, der gør mennesket i stand til at handle målrettet og tilpasset situationer (Sværke, 2025). De eksekutive funktioner kan beskrives som hjernens kontrollerende og styrende funktion, der styrer og regulere viljestyret adfærd.

De eksekutive funktioner bruges i hverdagen, når man f.eks. skal organisere og planlægge sin tid, følge eller skifte strategi i opgaveløsning, variere tempo og skifte gear i aktiviteter ud fra ændrede omstændigheder eller udføre en plan i en given rækkefølge.

De eksekutive funktioner er i brug, når man skal opnå et mål:

  • At danne indre forestillingsbilleder  og ideer om noget, man gerne vil
  • At planlægge og tænke i sekvenser frem imod et mål
  • At udføre delhandlingerne i den planlagte rækkefølge
  • At vurdere og justere handlinger frem imod et mål

Eksekutive funktioner og autisme

Mennesker med autisme vil have vanskeligheder inden for deres eksekutive funktioner, herunder med planlægning, håndtere uforudsete ændringer, ændre adfærd samt med at afkode helheder og sammenhænge. Disse udfordringer kan støttes og arbejdes med gennem pædagogiske indsatser, herunder:

  • Støtte til planlægning
  • Støtte til konfliktløsning
  • Støtte til prioritering, organisering og planlægning

I modul 3 kommer der en uddybende forklaring på, hvilke pædagogiske indsatser, der kan anvendes. Dette indbefatter f.eks. KRAP-skabeloner, piktogrammer og andre former for systematiske planlægnings- og overbliksværktøjer.

Mentalisering

Begrebet mentalisering er et centralt psykologisk begreb. Det betegner det at kunne opfatte og tolke adfærd som forbundet til mentale tilstande, f.eks. følelser. Det gælder både i forhold til en selv og til andre. Det er f.eks. når man tænker “hvorfor gjorde jeg det?” eller “hvorfor reagerede han på den måde?”. 

I videoen nedenfor bliver begrebet forklaret, samt betydningen af begreber inden for autisme. 

Stress, belastning og autisme

Stress og belastning finder sted hos alle mennesker, neurotypiske som neurodivergente. Det påvirker vores hverdag, trivsel og evne til at arbejde. 

Videoen nedenfor giver dig en introduktion til stress- og belastningsreaktioner, en model til at tale omkring stress samt værktøjer til at arbejde med stress og belastning for mennesker med autisme. 

Litteratur

Allen, J. G., Fonagy, P., & Bateman, A. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. København: Hans Reitselz Forlag.

Center for mentalisering. (1. november 2025). Mentalisering og autisme. Hentet 2. juli 2026 fra Center for mentalisering: https://centerformentalisering.dk/mentalisering-og-autisme/

Kyung, M. (2022). Autisme og mentaliseringsbaseret udviklingsstøtte. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 59(2), s. 52-65.

Nielsen, K. S., Ibsen, J. T., & Henze-Pedersen, S. (2023). Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD. København K: VIVE.

Ottesen, K. B. (2024). Anbefalinger om god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 61(1), s. 70-77.

Ryhl, C. (2023). Autismevenlige samtaler. København: Akademisk Forlag.

Sværke, K. (13. august 2025). Eksekutive funktioner. Hentet 06. juli 2026 fra LEX – Danmarks nationalleksikon: https://lex.dk/eksekutive_funktioner

Sørensen, M. J. (30. januar 2024). Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Hentet fra Sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/boerne-og-ungdomspsykiatri/tilstande-og-sygdomme/gennemgribende-udviklingsforstyrrelser/autismespektrumforstyrrelser/

World Health Organization. (2022). 6A02 Autism spectrum disorder. Hentet 03. juli 2026 fra ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics: https://icd.who.int/browse/2026-01/mms/en#437815624