Modul 9: Efterværn
2. august, 2026
I dette modul bliver du introduceret til, hvordan Klar Til Start støtter kandidaten efter endt forløb.
I overgangen fra at være KLAR TIL START-kandidat til man kommer i job er man aldrig alene og kan altid få støtte og opbakning fra os. Der er et formaliseret efterforløb på 1 år, hvor kandidaten tjekkes op på af en vejleder. Efter dette år kan kandidaten kontakte Klar Til Start eller samarbejdspartneren, men der er ikke et formaliseret efterværn.
Efterforløbet er en fast del af ethvert KLAR TIL START-forløb og går ud på at styrke kandidatens jobfastholdelse. Dette sker med nyttig information og jævnlig kontakt. Nogle gange kan større eller mindre ændringer i vores liv være årsag til ændret adfærd. Det ses endnu mere tydeligt hos mennesker med autisme. I sådanne tilfælde kan vores ekspertviden og mangeårige erfaring danne bro og skabe ro med viden og oplysning.
Som vejleder har man 4 tjek-in med kandidaten efter endt forløb.
- Efter 3 måneders ansættelse. Her besøger man fysisk kandidaten i ansættelsesvirksomheden.
- Efter 6 måneders ansættelse. Her kontakter man kandidaten og dennes chef enten fysisk, telefonisk eller over mail.
- Efter 9 måneders ansættelse. Her kontakter man kandidaten og dennes chef enten fysisk, telefonisk eller over mail.
- Efter 12 måneders ansættelse. Her kontakter man kandidaten og dennes chef enten fysisk, telefonisk eller over mail.
Ved afslutningen af et KTS-forløb skal man som vejleder sikre sig, hvordan kandidaten ønsker at blive kontaktet i efterforløbet. Det kan være, at nogle ønsker kontakt i arbejdstiden og på arbejdspladsen, hvor andre ikke ønsker det.
Ved alle 4 tjek-in skal du som vejleder registrere det på UnoIT under “Aktiviteter”. Under modulet “UnoIT” kan du se, hvordan dette gøres.
Har du nogle spørgsmål eller brug for vejledning, så er du mere end velkommen til at kontakte KTS-sekretariatet.