KLAR TIL START holdt konference på Christiansborg

22. oktober 2025

Forskere, NGO’er og unge satte fokus på “Unge med autisme i fremtidens arbejdsmarked” til stor konference i Fællessalen på Christiansborg.

20. oktober var en dag, vi i KLAR TIL START havde set frem til meget længe: Her var KLAR TIL START sammen med Sigurd Agersnap (SF) værter for en konferencen “Unge med autisme i fremtidens arbejdsmarked”, som blev afholdt i  Fællessalen på Christiansborg.

Vi tog initiativ til konferencen fordi vi mener, at det er bydende nødvendigt, at vi sikrer bedre adgang til arbejdsmarkedet for unge med autisme (såvel som andre typer neurodiversitet eller handicap). Det er en akut vigtig politisk diskussion i en tid, hvor antallet af børn og unge med autisme vokser. Samtidig er det (trods 10 års politisk fokus og gode intentioner) ikke er lykkedes at få gruppen af unge, som står uden job eller uddannelse, til at skrumpe.

Et kig ind i fremtiden

Målet med konferencen var at få et realistisk overblik over, hvor vi står lige nu – og tage et kig i krystalkuglen mod fremtidens arbejdsmarked. Hvilke muligheder byder det på for unge med autisme, og hvordan kan vi som samfund gribe dem?

Det blev belyst via en række inspirerende indlæg og debatter med deltagelse af professor Thomas Bredgaard (Aalborg Universitet), Mette Rønnau (Cabi), Tobias Wermuth Simonsen (Coop Danmark), Thorkild Olesen (Danske Handicaporganisationer), Mads Marius (foredragsholder)og Thea Enevoldsen (forperson i Autisme Ungdom).  

Se eller gense indlæg og debatter i videoerne herunder.

Velkomst ved Britta Bak og Sigurd Agersnap

Unge med diagnoser i arbejde: Fra barrierer til broer

Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. 

En virksomheds erfaringer og perspektiv på bedre inklusion af unge med autisme

Tobias Simonsen, beskæftigelses- og Inklusions Forretningspartner i Coop Danmark

KLAR TIL START: Sådan kan man skabe plads i det ordinære arbejdsmarked

Dennis Pihl, projektchef i KLAR TIL START og Jens Romundstad, relationskonsulent i KLAR TIL START

Paneldebat: De unges stemme

Mads Marius, selvstændig og foredragsholder, Thea Enevoldsen, forperson for Autisme Ungdom, Frederik Andersen, ambassadør for KLAR TIL START og Sofie Bertram, ambassadør for KLAR TIL START

Hvem og hvad skal drive indsatsen på fremtidens arbejdsmarked?

 Mette Rønnau, direktør for Cabi – plads til flere i arbejde

Interaktiv debat og KAHOOT-quiz om beskæftigelse

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer og Jens Romundstad, relationskonsulent i KLAR TIL START

En vellykket dag

Konferencen “Unge med auisme i fremtidens arbejdsmarked” var en inspirerende og vellykket dag, hvor emnet blev belyst fra alle vinkler. Det kunne ikke have ladet sig gøre uden stor hjælp og opbakning fra mange sider.

En særlig tak går til Sigurd Agersnap (SF) for at være medvært for konferencen og derved gøre det muligt at sætte fokus på dette emne i  Fællessalen på Christiansborg.

Der skal også lyde et stort tak til Spar Nord Fonden, uden hvis donation vi ikke havde haft midler til at afholde konferencen.

Tak til alle oplægsholdere, deltagere og bidragydere for jeres deltagelse!

Kontakt

Britta Bak

Direktør