fbpx

Jeg er blevet mere sikker og rolig

Jeg var en usikker person med bange anelser for store menneskegrupper, og det gjorde det svært for mig at finde et sted, hvor jeg kunne ånde frit.

Usikkerhed ledte til bekymringer, efter jeg forlod de trygge rammer fra min handelsskole. Bekymringer der gjorde mig handlingslammet til et punkt, hvor det blev for svært at tage det “næste” skridt i livet.

Men her kommer KLAR TIL START ind i billedet. Jeg fandt trygheden igen og et nyt fællesskab, der gav mig modet til at se usikkerheden i øjnene og evnen til at hvile i min autisme.

Christian, Ambassadør for KLAR TIL START, tidl. kandidat i KLAR TIL START og nu fastansat i Fakta, Holbæk

Jeg har fundet min plads i livet

Jeg har prøvet mange forskellige skoleforløb og praktikker, men jeg har aldrig rigtig følt mig “hjemme” i de ting. Og de var ikke vedvarende.

år det ene var slut, skulle jeg altid ud og finde noget nyt at lave. Jeg ville gerne høre til et sted og være en del af fællesskabet. Jeg er to gange blevet tilbudt førtidspension af kommunen, fordi de ikke vidste, hvilken hylde de skulle placere mig på.

Der var ikke så mange muligheder for mig, men KLAR TIL START var en perfekt løsning. Det gav en sikkerhed om fast job og noget stabilitet.

En anden grund var også, at der var en vejleder på hele tiden, så man var ikke alene. Jeg har fundet min plads i livet, og det er jeg så stolt af. Nu ved jeg hvor, jeg hører hjemme.

Selvom man har nogle ting at slås med, så man kan sagtens komme ud på den anden side og blive til noget.

Sarah, Ambassadør for KLAR TIL START, tidl. kandidat i KLAR TIL START og nu fastansat i Fakta, Kløvermarken Sønderborg

Til dig der vil have et rigtig job

KLAR TIL START er for dig, der gerne vil have et arbejde i en helt almindelig virksomhed, men som har svært ved at tilpasse dig et almindeligt job. Vi samarbejder med en række store danske virksomheder, som har sagt ja til at skræddersy et job, der passer præcis til dig.

KLAR TIL START er et særligt tilrettelagt ansættelsesforløb, hvor du lærer tingene på den måde, der passer bedst til dig.

Sammen med din egen personlige vejleder finder du ud af, hvad du er særligt god til, og hvilke ting, du har brug for ekstra hjælp til. Og du lærer at håndtere de personlige og sociale udfordringer, som kan gøre det svært for dig at fungere på en arbejdsplads. Hele forløbet foregår på en almindelig arbejdsplads, og ofte vil det være på det samme arbejdssted, hvor du senere bliver ansat. Som udgangspunkt varer forløbet 12 måneder, og du har din personlige vejleder med hele vejen.

Når forløbet er slut, har din nye arbejdsplads et job klar, som passer præcis til dig og det, du kan.

KLAR TIL START har været i gang siden 2013, og 80% af alle vores kandidater har fået et fast arbejde efter forløbet. Og hvad der næsten er endnu bedre: 98% af dem har stadigvæk deres job!

Tal med din sagsbehandler, jobcenterkonsulent eller uddannelsesvejleder i din kommune – han eller hun kender sandsynligvis til KLAR TIL START. 

Sådan kommer du i gang

For at blive kandidat i KLAR TIL START skal du tale med din kommune. Den typiske kandidat er det, man kalder en aktivitetsparat kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager. Men det kan også være, du er i gang med et ressourceforløb, er i jobafklaring eller er godkendt til et fleksjob. KLAR TIL START kan også være en del af et STU-forløb, og hvis du er førtidspensionist, kan det også hjælpe dig til et skånejob.

Du får din egen vejleder

Gennem hele forløbet har du som kandidat i KLAR TIL START din helt egen personlige vejleder, som er specialuddannet inden for autismeområdet. Vi finder en vejleder tæt på dig hos en af vores kompetencepartnere: UU Guldborgsund, Tietgen, Specialområde Autisme, Autismecenter Skive, Autismecenter Nord-Bo, Autismecenter Vest, Fontanaskolen (STU), Pulsen Roskilde Kommune, Væksthuset og UNGES Uddannelsescenter

Find din lokale KLAR TIL START-udbyder via kommuneoversigten

Her kan du få job

Hvis du deltager i KLAR TIL START har du mulighed for at få job hos en af vores mange virksomhedspartnere. Fælles for dem er at de giver garanti for fastansættelse til enhver kandidat, der gennemfører KLAR TIL START tilfredsstillende. Det gør 80%. Vi får helt tiden nye virksomhedspartnere, her er en oversigt: fakta, ILVADagrofa FoodserviceIRMAKvicklySuperBrugsenDagli’Brugsen. Rema 1000 (Birkerød)Bon Appetit Group (Hvidovre)Elgiganten (Gentofte)Normal, Coop365, Café Mocca og Coop.dk MAD