fbpx

Folkeskole-erhvervspraktik 

 

Har du autisme og går i folkeskole og leder efter et sted, hvor du kan komme i erhvervspraktik…så kan vi måske hjælpe dig!

Når man har autisme, kan det være ret svært at finde en arbejdsplads, hvor man kan komme i folkeskole-erhvervspraktik. De fleste arbejdspladser mangler nemlig lidt viden og erfaring i at kunne give en ung med autisme et vellykket og trygt praktikforløb. Men i KLAR TIL START kender vi alt til autisme, og vi vil gerne have skolepraktikanter.

Hør mere om mulighederne for at komme i erhvervspraktik på en KLAR TIL START-arbejdsplads hos din lokale KLAR TIL START-udbyder via dette link. Du kan også kontakte KLAR TIL START projektledelsen. Vi kan desværre ikke garantere, at der altid er ledige pladser i hele landet, men hvis vi har muligheden for at sige JA til DIG, så gør vi det!

Når man har autisme kan det være ekstra svært at finde ud af, hvad man kan blive som voksen. Der findes ikke noget overblik over, de få uddannelsestilbud og jobs, der er tilpasset unge med autisme. På opfordring fra “Autisme forum til forældre som har børn med autisme” har vi derfor valgt at gøre det lidt nemmere at finde et erhvervspraktiksted.

Om KLAR TIL START: KLAR TIL START er et landsdækkende tilbud til unge og voksne med autisme og den sikreste vej til et fast job for borgere med autisme. Siden 2013 har 80% af alle der har påbegyndt et forløb i KLAR TIL START afsluttet med en fastansættelse i en privat virksomhed, og 98% af dem er stadig i job. Forløbet varer i udgangspunktet 12 måneder, og kandidaten har garanti for fastansættelse, såfremt forløbet gennemføres tilfredsstillende. KLAR TIL STARTs kandidater er for hovedpartens vedkommende beskæftiget inden for dagligvarehandel, en branche som både under og efter Coronakrisen har høj efterspørgsel på arbejdskraft. 

KLAR TIL START er selvfinansierende og drives af nonprofit-organisationen FONDEN UNGES i samarbejde med 10 partnere landet over. Til projektets fortsatte udvikling modtages støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og VELUX FONDEN