toggle menu

Byg møbler, hold orden i sortimentet og gør en forskel

ILVA

IDdesign A/S er Danmarks største bolighus-koncern og moderselskabet bag de tre brands IDEmøbler, ILVA og franchisekæden IDdesign. Koncernen beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere i og uden for Danmark, og hovedkontoret ligger i Sabro ved Århus.

Hos ILVA har vi en klar ambition om at tage et større socialt ansvar. Vi kom derfor frem til, at det er det helt rigtige for os at blive involveret ”Klar til Start”. En lang række af de arbejdsopgaver, der skal løses hos os, er nemlig skræddersyet til at kunne blive håndteret af personer med autisme – herunder samling af møbler, kvalitetssikring og lagerstyring. Derudover kan vi gennem ”Klar til Start” på én og samme tid få integreret nogle talentfulde unge mennesker på det danske arbejdsmarked og frigøre ressourcer til at optimere vores processer. De to ting kombineret er grunden til, at ILVA har sagt ’ja tak’ til at indgå et samarbejde med ”Klar til Start”.

Med “Klar til Start” lægges der vægt på, at kursisten skal udvikle sig både socialt og praktisk. Ved at varetage et job, vil der blive arbejdet med personlig fremtræden, og der vil ske en udvikling med hensyn til, hvordan sociale regler og forventninger håndteres. Derudover vil kursisten lære, hvordan det er at have en god arbejdsmoral.

Hos ILVA vil du rent praktisk kunne arbejde med og blive dygtig til:

  • Opsætning af varer i butik og status på varegrupper
  • Sørge for korrekte prisændringer og prismærkninger
  • Generel rengøring og vedligeholdelse
  • Indsamling af kundevogne / kurve
  • Håndtering af IT system

Kontakt Projektleder Morten Wulf på tlf. 22 77 14 11 eller på mw@unges.dk for at høre mere om, hvordan du bliver “Klar til Start” hos ILVA.

Kontakt os